.Net udvikleren
Hvad er dine nuværende arbejdsopgaver?
Jeg arbejder typisk på grundudviklingen på forskellige projekter. Det vil sige analyse, design og implemetering af problemer i samarbejde med resten af mit team. Det giver mig en super god forståelse for vores kunders kerneforretning.
Hvordan er det at arbejde hos Sirius IT?
Jeg synes, at Sirius IT er en rigtig god arbejdsplads. jeg har dygtige og flinke kolleger omkring mig, i en super atmosfære som gør at der er masser af støtte at finde selv i pressede situationer. Et højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder gør også at jeg hele tiden udvikler mig og lærer en masse, og der er altid en som kan hjælpe når man står med et problem..
Er du involveret i Sirius IT's personaleaktiviteter?
Ja, jeg er med på basketholdet som mødes hver tirsdag morgen og spiller i Svanemøllehallen og jeg er også med på de golf-træningsarrangementer vi normalt har hen over sommeren. Ud over det holder jeg jævligt øje med de mange tilbud der er på aktiviteter efter arbejde og vælger dem jeg synes virker spændende. Jeg er desuden i gang med at få et Sirius IT band op at stå - så vi på et tidspunkt kan underholde til en af vores gode fredagsbarer.
Har du nogen fritidsinteresser?
Jeg bruger meget af min tid på at spille i band. jeg har spillet guitar siden gymnasiet og har haft rigtig stor glæde af at spille i et band siden da. For tiden spiller jeg guitar i to rockbands,som jeg er ude og spille med en gang i mellem - det er super sjovt og har også sin tekniske side, da jeg vist er lidt af en gearnørd. Herudover spiller jeg golf i dyrehaven. Det er en virkelig dejlig måde at stresse af på.