Seniorkonsulenten

Hvad har du studeret?

I første omgang læste jeg EDB-assistent, som jeg blev færdig med i 1991. Derefter arbejdede jeg i et par år, hvor jeg påbegyndte Datanom uddannelsen. Desværre gik det firma jeg arbejdede i konkurs, og jeg stod derfor og tænkte: Hvad skal jeg nu lave? Jeg begyndte derfor at læse Datalogi på Københavns universitet. Herfra har jeg en bachelor grad i datalogi, og bifag i informationspsykologi. Jeg har læst det meste af kandidat delen på datalog, men har dog aldrig fået skrevet et speciale. Nu har jeg fået kone og børn, og holder derudover RIGTIGT meget af det jeg laver hos Sirius IT - og regner derfor ikke med, jeg nogensinde får skrevet specialet.

Hvad er dine nuværende arbejdsopgaver?

Udarbejdelse af løsninger - arkitektur/design/implementering. Bruger en smule tid på at udvikle frameworks/koncepter/prototyper som benyttes som "teasere" overfor kunder samt idegrundlag for nye projekter. Løser "underlige" opgaver, helst med høj kompleksitet. Underviser en gang imellem og "hygge koder".

Hvordan er det at arbejde hos Sirius IT?

Det bedste er mine kolleger - det kan der ikke skrives nok godt om! Vi passer godt på hinanden, og er ret hjælpsomme - og vi dækker rimeligt "bredt", så der skal nok være nogen, der har et godt input til et problem. Opgaverne er oftest afvekslende, og dejligt komplekse - selvfølgelig er der også kedelige opgaver der skal ordnes (og det skal de jo desværre!), men overordnet er opgaverne sjove.

Er du involveret i Sirius IT's personaleaktiviteter?

Desværre ikke, da min kone og mine børn bruger al den tid der til overs, når arbejdsdagen er forbi. Har dog været med til et par Crazy Christmas Cabaret ture.

Har du nogen fritidsinteresser?

Spiller musik - guitar, klaver, bas (dårligt ifølge basspillende kolleger)  synthesizere, og alt andet der kan give lyd. Dyrker WengChun Kung Fu (bare for motionens skyld)

Til top
Til indhold
Seniorkonsulent
Senior konsulenten
Alder: 40 år
Uddannelse: BSc Datalogi
Nationalitet: Dansk
Stilling: Seniorkonsulent
Ansat i Sirius IT: 1999