Vores ydelser

Fejlhåndtering

Sirius IT har en effektiv metode til rapportering, sporing og rettelse af fejl og mangler. Omdrejningspunktet er vores elektroniske fejlrapporteringssystem Fejlrap som bl.a. giver følgende muligheder:

  • Kunden kan direkte oprette fejlrapporter
  • Kunden kan til enhver tid udtrække aktuel status for hver enkelt fejlrapport
  • Kunden kan udtrække statusrapporter

Support og brugerstøtte

Sirius ITs helpdesk-funktion er indgangen for support og brugerstøtte. I mange tilfælde kan et brugerproblem klares hurtigt og effektivt over telefonen. I andre tilfælde klares spidsfindige spørgsmål bedst ved skriftligt at beskrive problemstillingen igennem Sirius ITs online-værktøj. Dermed bliver informationen også tilgængelig for andre brugere.

Forebyggende systemvedligeholdelse

Hos Sirius IT har vi en bred teknisk viden, samt et konstant fokus på teknologiproducenternes udgivelser af nyt basisprogrammel og anvendelsesprogrammel. Det giver os mulighed for at foretage systemopgraderinger når det giver en forretningsmæssig værdi at opgradere. I de tilfælde hvor applikationen indeholder database eller andre komponenter med levende data, skal der regelmæssigt foretages en forebyggende oprydning.

Ændringshåndtering og videreudvikling

Forskellen mellem en applikation, der blot virker og én som brugerne er virkelig glade for at bruge, er tit simple udvidelser eller rettelser. Ved f.eks. at lave kvartalsvise releases af applikationen med mindre videreudvikling, er brugerne klar over, at der er mulighed for at få lavet de mindre rettelser og opdateringer af applikationen, som hjælper dem i hverdagen. Sirius IT kan eksempelvis administrere nye releases vha. en pulje af udviklingstimer, der sikrer en systematisk opsamling og prioritering af udviklingsønsker.

Til top
Til indhold
Tandhjul
Kontakt

Maja Christiansen
Salgschef

Telefon: 72 18 30 00
maja.christiansen@siriusit.com