Sirius IT

Information Management

Sirius IT's Information Management løsning sikrer en effektiv understøttelse af innovative og persondrevne arbejdsprocesser.

Gennem den seneste årrække har der været stor fokus på at benytte it i forbindelse med omkostningseffektivisering og automatisering af processer. Automatisering af processer har sigtet på at digitalisere en virksomheds services, således at kunder og eksterne interessenter kan betjene sig selv eller foretage indkøb - ofte via en webbaseret grænseflade. Omkostningseffektivisering ligger eksplicit i automatiseringen af arbejdsprocesser, hvilket har bevirket at virksomhedens medarbejdere ikke længere skal bruge tid på rutinepræget arbejde.

Styrkelse af konkurrenceevnen og effektivisering kan ikke længere ske ved automatisering alene. Virksomhedens vigtigste ressource – medarbejderne, skal bringes i spil, der hvor der kan skabes nye konkurrencefordele og her spiller it en central rolle. Mange processer er allerede digitaliserede og lavthængende frugter er høstet. Kravene til virksomheden bliver dog ikke mindre og det stiller krav til kontinuerlig forretningsudvikling, hvor der ’ til stadighed’ skal kravles højere op i træet for at høste frugterne.

Medarbejderen i centrum

Information Management kerneprocesser

En moderne information management platform gør det muligt for medarbejderen let at fremsøge relevant information, betjene virksomhedens systemer fra en ensartet grænseflade, samarbejde på tværs af organisatoriske grænser, m.m. Dette betyder at information management platformen bliver det centrale teknologiske fundament til understøttelse af virksomhedens kerneprocesser.

Udbyg kunderelationer

Kunderne er fundamentet for enhver virksomhed – og de virksomheder der forstår at kunderelationer fastholdes og udbygges gennem et højt serviceniveau, vil have en unik mulighed for at diffentiere sig i forhold til konkurrenterne. Kunder kan i vid udstrækning selv fremsøge produktinformation, sammenligne produkter og foretage indkøb on-line. Samtidig er der flere og flere steder på nettet, hvor kunder kan dele deres erfaringer vedrørende produktet og virksomheden.

Den teknologiske platform spiller en væsentlig rolle når servicemedarbejderen hurtigt skal reagere på en kundeforespørgsel – det være sig produktinformation, leveringstider, ordreforespørgsel, m.m. Har medarbejderen værktøjet til hurtigt og intuitivt, at fremfinde den ønskede information, har denne mere overskud til at fokusere på kunden og nye salgsmuligheder.

Understøt innovation

Innovation er en vanskelig proces at kontrollere og samtidig vital for virksomhedens overlevelse. For lidt innovation betyder stilstand og meget kan dræne virksomhedens ressourcer og skabe en uklar markedsposition. Innovation kan ikke styres fra systemer, det kræver at medarbejdere reflekterer, drømmer, udfordrer og forbedrer. Når medarbejderen har adgang til relevant information og har forbindelser til de relevante kollegaer og samarbejdspartnere kan nye ideer blive transformeret til produkter, innovative forretningsmodeller og services. Innovation og idegenerering finder ikke primært sted i specielle laboratorier hvor geniale medarbejdere sættes sammen for at innovere. Dette sker på tværs af organisatoriske skel og ofte via virtuelle projektrum, hvor medarbejden kan diskutere og dele nye tanker med andre.

Den teknologiske platform skal understøtte innovation ved at stille de nødvendige samarbejdsfaciliteter tilrådighed, samtidig med at platformen efterfølgende skal gøre det muligt at opsamle og beskytte intellektuel ejendom. Desuden gør platformen det muligt at strømline arbejdsprocesser og sammensætte information på nye måder.

Forbedre konkurrenceevnen

Omkostningseffektivisering er stadig en central parameter for en forbedring af konkurrenceevnen og medarbejderne er nøglen til kontinuerlig effektivisering. Medarbejderne bruger deres viden og kreativitet til at forbedre processer og bag enhver procesforbedring, er der en medarbejder der har forestillet sig en bedre måde at gøre tingene på og har ført denne ide ud i livet.

Information management platformen indeholder værktøjer, der gør det let at foretage procesforbedringer og omsamle nødvendig beslutningsinformation om den daglige drift.

Styrk partnerskaber

Stadig flere danske virksomheder opererer på et globalt marked og samtidig gør flere globale virksomheder deres entré på det danske marked. Denne øgede konkurrencesituation gør det nødvendigt for virksomheder at fokusere på netop de ting som de er gode til og delegere mindre strategiske opgaver til partnere og leverandører. Vinderne i det moderne forretningsmiljø, er derfor de virksomheder, der i stigende omfang inddrager samarbejdspartnere i værdikæden – både omkring nyudvikling og levering af produkter og services.

Information management platformen gør det let at etablere virtuelle samarbejdsmiljøer, på tværs af virksomheder, på en sikker og effektiv måde. Dette skaber tillid og gode forudsætninger for samarbejdet samtidig med at medarbejdere har en fælles platform for deling af information og viden.

Til top
Til indhold